Den universelle frygt om ikke at være god nok, som langt de fleste mennesker bærer rundt på i større eller mindre grad lever i bedste velgående i erhvervslivet og bestemt også på direktørgangene. Og den bremser udviklingen.
Den er måske nok omformuleret lidt hen i retning af ”du er ikke dygtig nok” men forskellen er ens. Resultatet er, at der er udviklingspotentialer, som forbliver uudnyttede fordi der er chancer, vi ikke griber.
Efter 10 år med executive coaching og ene-undervisning af ledere i dansk erhvervsliv må jeg desværre give din frygt ret: Du er ikke god nok! Alting kan altid blive bedre. Det gælder bestemt også – og måske endda i særdeleshed – ledere.
Er det din virksomhed vi skriver om?
1: Comfort -metoden. Vi ser det hele tiden: Ledere og virksomheder som er på et niveau, hvor det faktisk går godt (= du er god nok). Virksomheden generer fornuftigt overskud, vækstpilen peger op, medarbejderne er grundlæggende tilfredse og både flow og fravær er tilfredsstillende. Det må da indikere en ledelse, som er god nok? Ja, helt enig. Og meget ofte også en ledelse som ligger lunt i egen comfort zone: tager kun få chancer, udvikler sparsomt, holder sig på sikker grund og sætter pris på at kunne give en vis tryghed i ansættelse til deres medarbejdere og i øvrigt også selv have stabil grund under fødderne.
2: Racer – metoden. Her er der fuld fart på. Og også her går det godt. Hele staben er konstant oppe på det sorte af tåneglene for at optimere og genere nye ideer, nye markeder og nye samarbejdspartnere. Stemningen er intens og bærer præg af tempo og der tjenes penge og øjnes muligheder. Dét må da være god ledelse? Ja, bestemt. En ledelse som har fokus på innovation, hurtige resultater og forandringsparathed. Ingen tvivl om, at det kan være en ledelse som er god nok. Men også en ledelse som er frygtsom.
Fil den selv til ….
Mennesker er magnetiske … vi tiltrækker dem der passer ind. Og i comfort virksomhederne kommer der flere og flere comfortmennesker og i racervirksomheder samles flere og flere racermennesker.
Forhåbentlig påpeger nogen en dag frygten. Det vil kun sjældent være nogen indefra, for vi er alle sammen samme typer og har svært ved at få øje på vores egne udviklingspotentialer –lidt groft sagt … men fil den selv til.
Hvis det skulle komme fra én indefra … så er det ofte en nyansat, som endnu ikke er helt sovset ind i ånden i virksomheden.
Gå crazy …
En leder af en comfortvirksomhed vil typisk have en frygt som lyder noget i den her retning: ”Hvis vi ”går crazy” og satser på nye tiltag, risikerer vi at miste alt, hvad vi har bygget op gennem årene og folk får stress”.
En leder af en racervirksomhed vil typisk have en frygt, som lyder noget i denne her retning: ”Hvis vi læner os bare en anelse tilbage og nyder resultaterne af vores indsats, så er der andre som overhaler os inden dagen er omme og vi er færdige”.
Jeg er faktisk en dygtig leder
Og indtil den dag, du finder overskuddet til at sige: ”Ja, det går godt – jeg er faktisk en dygtig leder – mine medarbejder er fantastiske og vi skal passe på det, vi har – men jeg er dødnysgerrig på at finde ud af, hvad det er vi – og jeg – kan gøre bedre end tilfældet er i dag. Og hvilke resultater det kan bringe med sig”. Indtil den dag forbliver alt ved det gamle og de uudnyttede potentialer ruster ude på deres taburetter.
Når nysgerrigheden vinder over frygten …
Det er de stærke leder – de dygtigste ledere – som ved, at der er noget, de ikke ved. Og gør noget ved det. Ulrik Hartvig Kolding tidligere CEO for Cembrit Holding nu VP i FLS er én af dem. Ulrik kom til mig og sagde: ”jeg er uvidende i 2. potens – jeg ved ikke, hvad det er jeg ikke ved”.
Alle har mere i sig, end vi ser. Der er uudnyttede potentialer på enhver taburet. Og det er de virkeligt modige, der kalder en ekspert ind til at hjælpe sig med at fjerne de sten, der måtte ligge på vejen og sætte kursen mod stjernerne.