6 ledertips til Go/NoGo Ledelse

Skrevet af: Jane Rosengren


Tiderne skifter og der stilles større og anderledes krav til ledelse og lederen i dag end for år tilbage. Vi leder bevidste mennesker, uddannede og oplyste mennesker. Som ledere må vi udvikle os med og helst foran tendenserne!

”Survival of the fittest ”… nej … nu hedder det “survival of the most flexible”. Forandringsaversioner er langsomt men sikkert selvmord for en 2013 leder. De gamle stive ledelsesformer – og typer – køres væk i store sorte vogne og nye former, metoder og skikke fødes. Den fleksible leder, som forstår at manøvrere i forandringernes strømme og motivere den moderne arbejdstager, vil overleve og føre sit skib sikkert til søs mod nye erobringer.

NoGo nr. 1
Micro-ledelse: Lederen kontrollerer enhver bevægelse i virksomheden.
Go Ledelse nr. 1
Lederen sikrer, at medarbejderne er fully dressed til at løse opgaven og giver dem plads til at løse den.

NoGo Ledelse nr. 2
Morgenrunde for at vise ”synlig ledelse”.
Go Ledelse nr. 2
Spørg din medarbejder: ”Hvordan kan jeg hjælpe dig idag” – og giv den hjælp. Hør dem, søg at forstå dem og hjælp dem.

NoGo Ledelse nr. 3
Jeg ved alt, bare kom og spørg.
Go Ledelse nr. 3
Vær ikke bange for at hyre over dig. Altså tag profiler ind som er dygtigere end dig. Din vigtigste opgave er at få de bedste folk til jobbet … ikke at være bedre end dem til deres speciale.

NoGo Ledelse nr. 4
Vækst, overskud og rentabilitet driver værket og styrer mennesket.
Go Ledelse nr. 4
Mennesker, motivation og kundeloyalitet driver værket og styrer vækst, overskud og rentabilitet.

NoGo Ledelse nr. 5
Rundstykker, cola, sukkerkultur og friture i kantinen
Go Ledelse nr. 5
Træningsfaciliteter, sund mad, frugtordning, personlig udvikling

NoGo Ledelse nr. 6
Investeringer foretages i teknologi og ”maskinpark” for at øge produktiviteten.
Go Ledelse nr. 6
Investeringer foretages i mennesker for at øge produktiviteten. Find de uudnyttede potentialer – de er alle steder.
Min påstand er, at medarbejdere som er motiverede, som er frie og uafhængige af destruktive mønstre og tankegange (modstand), som er i god fysisk form og velnærede vil kunne præstere, hvad der svarer til min. 1 times arbejde mere om dagen end en gennemsnitsdansker. De ledere som ønsker at udvikle sig med og gerne lidt foran tendenserne sikrer sig, at hans/hendes personale er toptunede fysisk og mentalt. ”Maskinparken” har vi styr på for længst. Nu handler det om mennesker!

Kommentarer modtages gerne på jane@instantchange.dk



Widget "Mainpage left" goes here