Din krops sprog er afgørende for din gennemslagskraft. Hvis dit kropssprog siger eet og din stemme noget andet … så er det faktisk kroppens sprog, der bliver hørt.
Hos langt de fleste er det en ubevidst kompetence. Altså det med at læse kropssprog og tjekke for kongruens med det verbale udtryk. Men vi gør det hele tiden. Og hvis vores limbiske system (den del af forhjernen som er forbundet med det emotionelle) afslører dig på talerstolen… så kan du sige lige præcis, hvad du vil. Vi hører dine ord, men vi lytter til din krop.
Forestil dig, at du sidder på en stolerække og det bliver annonceret, at man nu vil præsentere koncernens nye mand på toppen af kransekagen. Ind træder en herre. Ulasteligt påklædt. Han tager et par skridt – skuer ud over tilhørerne – slår blikket ned og tøver et øjeblik, før han går hen mod mikrofonen.
Her stiller han sig med samlede fødder og påbegynder sin tale. Kigger primært med, hvilket får ham til at synes en anelse sammensunket . Han har 3 knapper i jakken og den midterste af dem piller han nærmest konstant ved. Han mærker på den, drejer den først den ene vej, så den anden vej. Ind imellem slipper han knappen … blot for at føre hånden op til kinden og kradse i skægget.
Han siger, at han indenfor et halvt år vil vende underskud til overskud og at ingen vil miste deres job. Tror du på ham? Sandsynligvis ikke.
Havde han nu gået med faste skridt ind på scenen (signal = jeg ved, hvor vi skal hen!) og havde stået solidt på gulvet med let afstand (signal = jeg kan ikke væltes) mellem fødderne. Hænderne ude af lommerne (signal = jeg er klar!) og gerne gestikulerende oppe i brysthøjde (signale = du er inviteret med). Med et blik ud på tilhørerne (signal = jeg tør se jer i øjnene – jeg er ærlig) og ingen pillen, kradsen,(signal = jeg er usikker) eller usikre skridt (signal = jeg tøver) … ja, så havde dit svar nok været ganske anderledes. Så havde du nok troet på, at her var manden, der kunne vende skuden og sikre dit job!
Noget af det svære ved kropssprog er at se sit eget. Du skal være i topform og ualmindelig bevidst og erfaren for at kunne være ”på” og samtidig registrere din ageren. I de 10 år, hvor jeg rejste land og riger rundt som foredragsholder fik jeg på et tidspunkt trang til at have mit foredrag filmet. Jeg fik et chok, da jeg så resultatet. Selvom min kalender var booket helt op, prisen lå i den gode ende og kunderne var glade og tilfredse … så blev jeg faktisk helt chokeret over, hvor elendig jeg – efter mine egne standarder – var på en scene. Kropssproget var faktisk helt ok – jeg var helt godt tilpas med at stå på scenen … og det afslørede sig. Men min stemme! Ak og ve. Kun Lene Espersen fra Venstre har jeg hørt lyde mere skærsliber-agtig. Og her kommer der en helt anden – og ganske vigtig – dimension ind.
Hvordan trækker du dit vejr, når du skal have folks tillid? Det er absolut mindst lige så vigtigt, som dit kropssprog in motion, at dit auditive signal er tillidsvækkende.
Første gang jeg stiftede bekendtskab med inkongruens var, da min søster (9) og jeg (5) spurgte vores mor, om vi ikke nok måtte få penge til slik. ”Ork jow .. I kan få en million hver” lød svaret. Min øjnene voksede til uanet størrelse og min fantasi løb fuldstændig fra mig – Endelig! Mit eget slikhus med pandekagetag og en seng af lyserød candyfloss – jeg prikkede til min søster, som naturligt var den ordførende ”Hørte du ikke, hvad hun sagde?” …”Jo … så du ikke hendes ansigt?”