”Det var da så lidt” – nej, det var ej!

Skrevet af: Jane Rosengren


Verdens nærmest lykkeligste folkeslag har en lille brist i lykken – vi er altså ikke ret gode til at udtrykke taknemmelighed. Og ej heller til at modtage takken. Det bliver ofte lige så fladt, som det danske landskab, når nogen har gjort os godt, og vi siger ”tak”.
Det, vi vel oftest hører, er ”tak” ”eller ”1000 tak” efterfulgt af et ”det var så lidt” – bum – så er den ged barberet. Må jeg invitere dig til at overveje at anvende flere ord og udtrykke dig mere varieret i din taknemmelighed: Jeg er glad for, at du har hjulpet mig. Det har betydet, at jeg nu kan …hvad-det-nu-er … 1000 tak. Eller Tak for din hjælp. Den betød mere for mig, end du måske regner med. Eller Af hjertet tak (mange synes, det er lidt opstavlet, men tænk lige over, hvad det betyder) Tak for din tillid til, at jeg kan løse opgaven/hjælpe dig. Eller Tak fordi du kom på arbejde i dag. Hov hov tænker du måske. Det betaler vi ham da for, så det manglede da bare. Jow jow … men ham der ligger derhjemme med mandagssyge betaler du jo også for, ikke? Det er ingen selvfølge, at folk møder op på jobbet hver dag. Eller, at de gør en bemærkelsesværdig indsats. Jeg oplever desværre alt for sjældent, at ledere siger ”tak for i dag” og endnu sjældnere ”tak for din indsats i dag” eller endnu bedre, at de retter en specifik tak for den konkrete opgave, som er blevet løst i dag. Dét er synlig ledelse, der rykker på både effektiviteten og tilfredsheden. Hvorfor mon egentlig, det er så svært? ”Det var så lidt” … nej, det var ej! Det er da lige godt det ringeste udtryk. Du både nedvurderer din egen indsats og afviser den, som sender dig tak. ”Ingen årsag” … jo, der er en årsag til, at jeg takker dig. Jeg møder kun få mennesker, som er oprigtigt gode til at modtage en tak. Og heraf kommer, – er min filosofi – at vi ikke mestrer at give tak: Vi er faktisk selv lidt forlegne ved de helt store klapsalver. Summasummarum går vi et helt land og holder os i skindet med at sige et ordentlig og hjerteligt tak, blot fordi vi er forlegne ved tanken om, at et tilsvarende kommer til os selv. De mennesker, jeg møder, som er virkelig gode til at modtage tak, siger: Det glæder mig, at vi kan hjælpe hinanden. Velbekomme – du ville gøre det samme for mig og andre. Velbekomme – det er dét, venskaber er til for. Gode gerninger kan man ikke gøre for mange af. De tager imod takken og åbner samtidig op for, at hjælpen vil formere sig ud fra devisen ”hvis du vil have hjælp – så giv hjælp!” Giv dig selv en ny vane i julegave og hold fast i den som et nytårsfortsæt: Giv et gedigent tak noget oftere og lidt mere nuanceret. Og tag andres tak ind. At være taknemmelig og modtagelig for tak spreder sig som små lykkeringe i vandet og kan få julen til at vare hele året. Af hjertet tak til de, som har læst mine artikler i 2013. Note: Jeg sang engang i et kor og vi var ret dygtige og modtog ind imellem stående applaus. Efter en koncert sagde vores korleder: ”Nu er der kun én ting tilbage for mig at lære jer. I skal lære at tage imod bifaldet. Vær stolte, ret jer op, se på de som klapper, åben jer for klapsalverne, tag dem ind og med hjem. De er jeres og I har fortjent dem! Publikum klapper for at sige jer tak. Det er uhøfligt ikke at tage imod.” Dét var en vigtig lære i mit liv. At tage imod tak. At tage den der ind, hvor den varmer. At modtage er at give. Jeg vil fluks sende en hjertevarm tak til Helene, som satte modtagelsen af tak i perspektiv for mig.